Sådan arbejder vi

Vores hold består af en blandet gruppe mennesker med forskellige baggrunde, fagligheder og kompetencer. Samtlige på holdet har dog én ting til fælles: alle brænder for at gøre en forskel – brænder for at gøre verden til et bedre sted. Og vi er startet et sted, hvor hjælpen er tiltrængt.

I offentlige systemer er der sjældent lagt meget energi i rent faktisk at opfylde de behov, som brugerne har. Det er en generel udfordring og særligt i sundhedssektoren, går det ud over den enkelte patients oplevelse. Derfor har vi lagt alt vores energi her. For hvis vi kan gøre livet bare lidt lettere for de danske patienter, så er vi et lillebitte stykke på vejen mod at gøre lidt af verden til et bedre sted. Det er det, der driver os.

Efter vores mening skabes de bedste løsninger i et tæt samarbejde med dem, der i sidste ende skal sidde med løsningen i hænderne. Hvis udviklingen sker i et lukket vakuum uden brugerne involveret, er der en høj risiko for, at den løsning der skabes, ikke vil have nogen reel værdi for brugerne – fordi den ikke løser deres udfordringer. Så selvom en co-creation-proces til tider kan være frustrerende, fordi det kræver, man sætter sig ind i hinandens udfordringer og løser dem i fællesskab – så sidder alle parter alligevel tilbage med en følelse af både tilfredshed og stolthed, fordi tilgangen rummer en masse læring og får løsningen op på et niveau, man ellers ikke vil kunne opnå.

Komplekse problemer er komplekse at løse. Udfordringerne kan være filtret sammen på måder, der kan virke uoverskuelige at få filtret ud. Vores tilgang er at begynde at bygge prototyper så tidligt som muligt, og før vi kender hele problemstillingen. Prototyping er en nøgle-ingrediens i co-creation, og ofte ser vi, at en prototype lige så stille forfines til det færdige produkt.

I en traditionel udviklingsproces kan man bruge lang tid på at sidde og diskutere, hvad den bedste løsning er. Men så snart der er en prototype at arbejde udfra, som kan puttes i hænderne på reelle brugere, bliver det hurtigt synligt, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Og hvis der er noget, som ikke fungerer, er brugerne ofte ivrige for at komme med forslag til, hvordan man kan gøre det anderledes. Og dér opstår første iteration – en ny idé bliver bygget ovenpå den eksisterende prototype, som flytter sig lidt tættere på en reel løsning.

Tilgangen er ikke fejlfri – faktisk tværtimod. Den kræver, at man tør fejle. Det handler om at fejle lidt af og til, og så lære af sine fejl. Det gør ikke ondt. Det gør kun produktet stærkere. Netop det med at fejle, har vi skrevet meget mere om her.

For os handler design ikke udelukkende om, hvordan tingene rent visuelt ser ud. Det er meget mere end det. Design er vigtigt i alle dele af udviklingsprocessen. Når vi går på feltarbejde på sygehusene, sætter vi os ind i problemstillinger, for at vi kan designe den bedste løsning. Når vi giver patienter vores prototype i hånden, gør vi det med intentionen om at få sparring til at designe en løsning, der løser deres udfordringer. I det rent visuelle design ligger der derfor altid mange lag af viden, som er med til at hæve løsningen op til et niveau, hvor brugerne får opfyldt deres behov – både de behov, de vidste, de havde, og de behov de ikke vidste, de havde. Designet er derfor hele den oplevelse brugeren får, når han sidder med produktet i hænderne.