Med Forløbsguiden fra Emento: BBU sikrer lettere arbejdsdage, bedre borgerforløb og økonomiske besparelser
Med Forløbsguiden fra Emento har Borgercenter Børn og Unge (BBU) i Københavns Kommune fjernet daglige bekymringer, frigjort tid til kerneopgaver og forbedret fremmødet blandt borgerne - i sidste ende forventes besparelser.
Kommunikationsvanskeligheder bremsede før kerneopgaven
BBU’s opgave er at skabe et tillidsfuldt og gnidningsfrit samarbejde med udsatte familier, men mange borgere bruger ikke Digital Post (e-Boks) effektivt. Nogen har svært ved at erkende behovet for hjælp fra kommunen.
“Nogle gange har man brug for en direkte linje til dem, der spiller en vigtig rolle i hverdagen, især i pressede familier,” forklarer Line Rosenørn Engel, specialkonsulent i BBU - hør mere i videoen her:
Medarbejderne var desuden ofte bekymrede for, om borgerne ville møde op til aftaler, og om de havde gjort nok for at sikre god kommunikation, hvilket tog tid fra deres kerneopgave.
“Vi har fjernet noget bekymring”
Med Forløbsguiden kan borgeren følge med i sit personlige borgerforløb, hvilket øger engagementet og ikke mindst trygheden fra dag ét, som gavner både borgere og medarbejdere.
"Tager de mine børn? Hvad har jeg gjort forkert? Hvor går jeg hen, hvis jeg skal ind til Børn og Unge? Hvem åbner døren for mig? Vi kan forberede borgerne på en god måde ved at sende information forud for mødet."
- siger Line Rosenørn Engel, der har erfaret, at Forløbsguiden understøtter det gode samarbejde, både hos børn, unge og deres forældre, og den gode start på den relation, man skal have med sin rådgiver og sin familiebehandler. Hør i videoen herunder, hvordan Line peger på, at borgeren eksempelvis får et ansigt på, hvem BBU er og bliver bedre informeret om praktiske detaljer i processen:
Endeligt, peger Line Rosenørn Engel på, at business casen på Forløbsguiden naturligvis også rummede medarbejderens perspektiver, og at de for disse har formået at fjerne bekymringer, der har fyldt i arbejdsgangene. Hør nærmere her:
Trygge borgere bidrager til besparelser
Forløbsguiden har sikret en hurtig og sikker kommunikation med den enkelte borger. Automatiske påmindelser til borgeren sparer tid og giver medarbejderne mulighed for at fokusere på deres kerneopgave. Det betaler sig.
"Vi ser jo, at der er mulige besparelser i og med, at jamen kan vi få borgerne gjort mere trygge, dukker de oftere op til vores aftaler, bliver vi hurtigere “færdige” med borgerne; det er jo dér, at vi kan se, at besparelserne i sidste ende ligger."
- fortæller Line Rosenørn Engel, som ser Forløbsguiden fra Emento som en del af løsningen, der skal effektivisere deres arbejde med sårbare borgere i BBU:
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Allan Juhl, hvis du vil høre mere eller booke en demo
Email: allan@emento.dk