SoMe, innovation og sundhedsvæsen - hænger det sammen? JA! Er du vores nye SoMe praktikant?

Det hænger i den grad sammen, og vi søger nu en SoMe praktikant eller studiejobber, der har modet på at tage teten på vores sociale medieplatforme, hvor vi ønsker at skabe mere synlighed og engagement om de positive forandringer i sundhedsvæsenet, som Emento skaber.

Så hvis du er klar på at være vores SoMe epicenter, så læs videre her.

Sådan søger du

Send dit CV og en video-bid med dig selv (max 3 min), hvor du kort præsenterer dig selv og hvorfor, at du har lyst til at blive en del af Emento til Louise Vinding på louise@emento.dk

Ansøgningsfrist: Vi har ingen - vi ansætter, når den rette er der. Vi indkalder derfor løbende til samtale, så søg nu, hvis du er nysgerrig.

Hos Emento tror vi på kreativitetens værdi

Når det kommer til at indtage en afgørende plads i vores målgruppers bevidsthed. Vi går op i at pirre vores målgruppers forestillingskraft, pege på det indlysende (men tit svære), finde løsninger frem for huller i samfunds-osten og vække følelser, der rimer på mod til handling.

Som en vækstende design-drevet IT virksomhed med en innovativ løsning, der gavner sundhedsvæsenet, har vi mange budskaber, så vi har brug for både hoved, arme og ben til at sætte struktur, designe dem visuelt og udkomme.

Afprøv din kreativitet på alle niveauer

I din praktikperiode (eller som studiejobber) indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige Emento'er. Du vil få et tæt samarbejde med vores Head of Global Brand & Communication, digitale designer samt kommunikationspraktikant, men du har teten på de sociale medier - både hvad angår strategi, planlægning og produktion samt implementering.

Mere konkret skal du:

  • Beskrive, hvordan Emento og Guide bruger sociale medier platforme for at opnå sine marketing- og forretningsmæssige mål, indeholdende definition af mål, målgruppe, indholdsstrategi samt metoder til at måle succes, herunder skal der også være fokus på employer branding
  • Udvikle og distribuere engagerende, kreativt og bæredygtigt indhold til vores sociale medieplatforme for Emento og vores product brand Guide - med fokus på video som du skal stå i spidsen for at udvikle
  • Overvåge sociale mediekanaler og fremme engagement ved at svare på kommentarer, beskeder og henvendelser på sociale medier. Evt. indgå i samarbejder.
  • Levere indsigter til forbedring
  • Holde dig opdateret om de nyeste trends og best practice inden for social medie-annoncering

Men… vi vil også gerne høre, hvad du synes er sjovt, og hvor du ønsker at bidrage særligt.

En kreativ formidler med strategisk og analytisk forståelse

Vi forestiller os, at du læser en kommunikations- eller marketingsfaglig uddannelse på universitet eller DMJX og har en stærk forståelse af sociale medieplatforme, trends og best practice. Det er en fordel, hvis du har erfaringer med værktøjer til håndtering og analyse af sociale medier samt medieannoncering. Du skal have en kreativ tankegang, være god til at sætte dig ind i komplekst stof og formidle det på en simpel og engagerende måde.

Mere om Emento:

Vi er en design-drevet IT-virksomhed, specialiseret i at guide patienter, forandringsledelse og innovativ software. Vi lærer sundhedsfaglige at gentænke og designe patientens rejse, så de kan guide patienten med en forløbsguide, så et samarbejde opstår, tryghed skabes, og tid vindes. Vi er 25 ansatte i Danmark, med kontor i Aarhus og København, samt 14 ansatte i Tyskland med kontor i Düsseldorf.

Læs mere om Emento på www.emento.dk.

Det med småt

Antal timer o.l. aftaler vi indbyrdes, så det går op for alle parter. Vi garanterer en god frokost, sjove kollegaer (der elsker go' kaffe, at spille musik og bordfodbold) samt sociale events.

Du skal referere til vores Global Head of Brand & Communications, Louise Vinding - og derfor får du en plads på vores kontor i Aarhus.

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Louise på tlf. 6166 1437 eller skrive direkte til Louise på louise@emento.dk.