Trust

Tillid er en integreret del af vores DNA

Hos Emento arbejder vi på at skabe fundamentet for god kommunikation mellem borgeren og den offentlige sektor. En af forudsætningerne for vores forretning, er en tillid til, at den digitale kommunikation af persondata bliver håndteret korrekt. Det betyder, at vi skal have styr på både datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

Vi har derfor i Emento konstant fokus på at sikre, at vores services lever op til de vedtagne standarder for god IT-skik, herunder fx GDPR.
Hvis der ikke er tillid til vores håndtering af følsomme personoplysninger, så vil Emento miste det vi betragter som vores 'License to Operate'.
Tillid er derfor en afgørende del af DNA'et i vores services og i vores forretningsmodel.

Fordi vi arbejder med patientdata sætter vi høje krav til os selv, men vi vurderer at alle virksomheder kommer til at tage stilling til nogle af de samme etiske spørgsmål efterhånden som verden bliver mere og mere digital.

Vi har et Mantra - Vi behandler dine data på samme måde som vi ønsker vores egne data skal behandles.

Som patient og borger har man særligt ofte brug for vores løsning i situationer, hvor man for det første er ekstra sårbar og hvor der er behov for at dele sensitive data.

Emento ser først og fremmest IT-sikkerhed og dataetik, som en 'hygiejnefaktor'. Der skal ganske enkelt være orden i sagerne.

IT-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed er det vi må, dataetik er det vi vil - et valg. Begge dele er en forudsætning, når man vil levere en service til sundhedsvæsenet.

I Emento er dataetik en del af det arbejde vi kalder TRUST

TRUST betyder ikke noget mere avanceret end 'tillid', men det er til gengæld altafgørende og omfatter dataetik, databeskyttelse, GDPR, informationssikkerhed, cybersikkerhed, compliance og andre aspekter der måtte have indflydelse på tilliden mellem os og vores interessenter.

Det kræver af os, at vi konstant ligger på et højt niveau af ansvarlighed, sikkerhed - og at vores kunder har fuld tillid til vores løsning. Derfor har vi siden 2017 arbejdet målrettet med dataetik i alle aspekter af vores egen virksomhed.

Det betyder, at vi tager hånd om hvad der foregår i værdikæderne, beskytter både dem der bruger vores data - og dem der leverer data til os.

Vi tager kort sagt ansvar for andre menneskers rettigheder, når det kommer til data.

Afgrænsning er helt klart den største udfordring - det vil sige identifikation og håndtering af de dataetiske dilemmaer. Det kræver, at vi tør sige ja og nej.

Med kunstig intelligens, som vi har ind over os nu - og voksende datasæt, så har vi brug for både mod og indsigt, så vi kan identificere og anvende data på mange forskellige - og mange helt nye måder, som hver især kræver en særskilt beslutningsproces.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre, DI:Digital og Finansforbundet overrækker Dataetik Prisen 2023 til Co-founder Mikkel Bech og DPO Lyng Salling fra Emento
Digitaliseringsminister Marie Bjerre, DI:Digital og Finansforbundet overrækker Dataetik Prisen 2023 til Co-founder Mikkel Bech og DPO Lyng Salling fra Emento

Læs mere her:

ISAE 3000 - GDPR

En gang om året får vi udarbejdet en international anerkendt revisiorerklæring. For at få erklæringen, gennemgår en gruppe eksterne auditører alle vores processer og kontroller, som er relateret til GDPR. ISAE 3000-erklæringen er vores dokumentation - og din sikkerhed - for at vi overholde al gældende lovgivning på databeskyttelsesområdet. Vi stræber efter at gøre den nyeste erklæring tilgængelig her på siden i maj.

Læs erklæringen her

Emento BDO 3000 erklæring
Emento BDO 3402 erklæring

ISAE 3402 II

Informationssikkerhed og i særdeleshed IT-sikkerhed spiller også en central rolle i vores arbejde med at sikre tilgængelig, fortrolighed og integritet i vores service. Derfor får vi - i tillæg til ISAE 3000-erklæringen - udarbejdet en ISAE 3402-erklæring. Denne erklæring har fokus på vores risikobaserede tilgang til styring af informationssikkerheden. Her tager auditørerne udgangspunkt i de IT-kontroller som er beskrevet i ISO27001-standarden. For denne erklæring tilstræber vi også, at gøre den nyeste version tilgængelig her på siden i maj.

Læs erklæringen her

Tilde Holst Aaen
Tilde Holst Aaen
DPO & Compliance Officer
Om DPO-rollen:

DPO (Data Protection Officer) betyder Databeskyttelsesrådgiver, og Tilde er den i Emento, som sparrer med ledelse og medarbejdere om alt indenfor GDPR (Persondataforordningen i EU). Emento samarbejder med en ekstern DPO fra DPO - Danmark, men Tilde er den som internt overvåger, at alle regler overholdes samt at informations- og IT-sikkerheden er i fokus.

Mød Tilde på LinkedIn